
Mandag 11. august kl. 19.00 er der vandring i Jensen & Sørensens Plantage ved Rønbjerg.
Her kan man opleve den smukke natur og høre historien om et område, der tidligere var præget af tørvearbejdernes hårde slid med at grave tørv i moserne. På den øde hedeegn boede også rakkerne – et rejsende og udstødt folk, der satte sit præg. I takt med at tørvene blev gravet op, blev området gradvist beplantet, så nutidens plantage opstod.
Aftenens guider er byarkivar Kristian Buhl Thomsen, Christian Vad Holm (en ”Jensen”) og Mads Tanderup Sørensen (en ”Sørensen”).
Praktisk info
- Mødested: Æ Tørhus, Hvidemosevej 10 ved Rønbjerg
- Tid: Mandag 11. august 2025 kl. 19.00.
- Varighed og længde: ca. 2 timer/3 km.
- Det er gratis at deltage.
- Der kan afslutningsvist købes en forfriskning ved det gamle tørvehus.